Disclaimer: Hvad Mellow Space ikke kan og ikke er 💗

Jeg vil ikke anbefale at booke en oplevelse i Mellow Space med det formål, at forbedre en problematisk/udfordrende relation i dit liv. Hvis du har en relation i dit liv som er svær på grund af f.eks. en kompliceret fortid, uhensigtsmæssig adfærd/mønstre eller en udfordrende dynamik, så vil jeg anbefale at opsøge en terapeut, der har erfaring med jeres specifikke udfordringer (og ja, du kan gå i terapi med en hvilken som helst relation der betyder noget for dig). Du kan altid skrive til mig hvis du har brug for at få anbefalet en dygtig terapeut. 

Til gengæld kan Mellow Space føles som et terapeutisk rum for de relationer, der har brug for næring, inspiration og kærlig støtte. Rummet er øve-rum, hvor I ved brug af de faciliterede øvelser sammen opbygger nye færdigheder og får nye erfaringer i jeres relation. Det kræver blot, at de deltagende parter er åbne og nysgerrige overfor hinanden og det, der opstår i rummet.