Tilbage til Alle begivenheder

Digital Detox Hangout i Mellow Space

Den 22. september vil folk over hele verden begrave deres telefoner i 24 timer.

Tage en pause fra sociale medier og digital støj.

Genfinde glemte hobbyer.

Tage en lur.

Have meningsfulde samtaler med dem, de holder af.

Vil du være med? The Offline Club har inviteret deres globale community til en 24-timers digital detox – og det skal Mellow Space være med til!

Den 22. september har du derfor mulighed for at komme forbi Mellow Space til en Digital Detox Hangout. Du bestemmer selv, om du vil hænge ud med dig selv og dit strikketøj, med din søster og et sæt samtalekort eller noget tredje.

Du kan bl.a.:

… medbringe den bog, du så længe har villet læse (eller læse en af dem, der står i Mellow Spaces bogreol)

… benytte muligheden for at få en much-needed lur på en søndag

… møde op med en, du holder af, og låne et Mellow Space connection deck (samtalekort + små søde øvelser, der bringer jer tættere)

Jeg (Andrea) vil som din vært sørge for, at der er en blød madras, dyne og pude klar til dig. At der altid er varm te på kanden, og snackbordet er fyldt. At du fysisk får en sanselig oplevelse med et beroligende lyd- og duftlandskab.

Skal du med? Hvis I er flere, der køber billetter sammen, sørger jeg for, at jeres madrasser bliver placeret sammen.

Jeg glæder mig til nogle 100% offline timer sammen med dig – som du måske får lyst til skal vare meget længere <3

Læs om din vært her.

8 pladser

Forrige
Forrige
19. september

SIESTA - faciliteret hviletid i Mellow Space

Næste
Næste
30. oktober

SIESTA - faciliteret hviletid i Mellow Space