Kom til SIESTA & samtale i Mellow Space.
Tag din veninde/mor/søster/(indsæt selv) under armen til en dreamy veninde-søndag. En eftermiddag, som byder på bløde dyner, faciliteret hvile og nærende samtaler med en, du holder af. Pyjamas-party grown-up style.
Eftermiddagen starter med 1,5 times SIESTA – hvor du blot skal hvile, være og tage imod. Konceptet er simpelt; du putter dig under en blød dyne, imens jeg:
Faciliterer din hviletid med en guidet meditation, visualisering, lyd- og duftindtryk samt blid selvmassage med olier fra Nadilakai
Putter dynen omkring dig og stryger og trykker dig blidt på fødder og ben
Serverer snacks og te for dig
Herefter vender du dine øjne og opmærksomhed mod det vidunderlige menneske, du har med. I får jeres egen lille madras-ø med dyner og puder, et Mellow Space connection deck* og 1,5 time. Forestil jer, at I sidder på teenageværelset og har hemmelige samtaler – indimellem stikker jeg hovedet ind for at se, om I mangler flere snacks.
Lækre snacks, te og vand er inkluderet.
*kortene består af samtalekort og små søde øvelser, som bringer jer tættere på hinanden.
Læs om din vært her.
Nederst på denne side, kan du finde svar på FAQs.
8 pladser ~ 4 par