Lønarbejdet har en holy-grail-status i vores liv. Vi taler om work-life-balance, men mange af os kæmper med at få privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Vi vil gerne bidrage, men bidrag anerkendes i vores samfund kun gennem de skattekroner, vi betaler.
Intimiteten knyttes mere og mere til arbejdet – det er her, vi får en pause fra det stressfyldte familieliv. Her får vi lov til at danne identitet, finde mening og udvikle os – noget, der er en essentiel del af det at være menneske. Men der er noget, der ikke fungerer. Nogle rammer og systemer der ikke giver os mulighed for at indrette vores liv, så det rent faktisk giver mening. Mange går rundt uden kontakt til deres behov og individuelle ønsker, for vi lærer tidligt, at alt det må komme i baggrunden, for mor og far skal jo på arbejde. Tjene penge.
Kan det være anderledes?
Det skal vi dykke ned i til denne workshop om arbejdsliv i Mellow Space.
Lørdag d. 1. februar 2025 kl. 10-16 inviterer jeg til en dag i arbejdslivets tegn.
Vi skal nørde arbejdslivsperspektiver, kigge på historien og undersøge muligheder for fremtiden – både i vores individuelle liv og på vegne af det kollektive.
Workshoppen er en blanding af undervisning, øvelser og samtaler, mens vi putter under dyner.
Vi spiser en nærende frokost sammen og holder naturligvis SIESTA undervejs.
Til workshoppen får I udleveret et kompendium med litteraturliste og anbefalet læsning.
Program:
10:00-10:20: Velkomstceremoni. Blid introduktion til dagen, mens vi lander under vores dyner med en kop te i hånden.
10:20-12:00: Første del af workshoppen: Arbejdslivsperspektiver og arbejdet i en historisk kontekst.
12:00-12:40: Vi spiser en nærende frokost lavet af Kamilla (Madicin).*
12:40-13:40: En times SIESTA – jeg faciliterer din hviletid med en guidet meditation, blide tryk på ben og fødder, lyd- og duftindtryk samt omsorgsfuld selvmassage med olier fra Nadilakai.
13:50-15:30: Anden del af workshoppen: Alternativer, drømme og muligheder for fremtidens arbejdsliv.
15:30-16:00: Afrunding og højtlæsning.
Til workshoppen tages der udgangspunkt i forskning, litteratur og popkultur, der kan hjælpe os med at forstå arbejdsmarkedet og dets dynamikker, øge vores kritiske sans og undersøge mulighederne for fremtiden - både på vores egne og kollektivets vegne.
Der er 8 pladser.
Pris: 1400 kr.
Prisen inkluderer hele dagen, herunder materialer, frokost, snacks og te. Du skal ikke medbringe noget.
Det er muligt at betale i to rater. Én nu og en d. 15/1. Kontakt mig på andrea@mellowspace.dk hvis du har brug for det.
Læs om din vært, Andrea, her.
*Kamilla, der står bag Madicin, kommer og laver frokost til os. Det er nærende mad, der støtter din mentale sundhed, lavet på råvarer dyrket med omsorg for natur og mennesker.
Købs- og Handelsbetingelser